Mig

torsdag den 6. juni 2013

Surdej af kærnemælk

Nogle gange sætter jeg mig for at bage mine egne rugbrød (når tiden tillader det). Jeg synes dog, at det kan være forvirrende med alle de forskellige slags surdej der findes. Jeg har derfor prøvet med nogle forskellige arter surdej (våde, tørre, med vand, med kærnemælk osv). Jeg er kommet frem til, at denne opskrift er den mest simple og letteste at gå til.. (selv for en som aldrig har prøvet det før)

I denne portion vil der være nok til 2 almindelige rugbrød. Jeg plejer normalt at bruge al surdejen, da jeg ikke bager mine egne rugbrød så tit... Hvis man ønsker det, kan man tage en klump fra til næste gang man skal bage. Jeg vil dog råde til at man får det brugt inden for 2 uger. (hvis du gemmer en klump skal det opbevares i køleskabet).


Du skal bruge følgende til surdejen:


3 dl Kærnemælk
4 dl rugmel
1-2 knivspids salt

Du skal blot blande det hele sammen i en skål, ligge et viskestykke hen over, og lade den stå ved stuetemperatur. Lad den stå i omkring 2-3 dage med omrøring 1 gang dagligt.

Grunden til at jeg bruger kærnemælk er simpelthen for at kickstarte processen, så den ikke skal stå i alt for lang tid, inden man kan begynde at bage sit rugbrød.

Held og lykke!.. ☺


onsdag den 23. januar 2013

Sunde Romkugler



Kender i det når man sidder om aften, og det er et par timerne siden man har spist, og man pludselig bare får lyst til noget sødt? Men omvendt ønsker man heller ikke at spise en hel plade chokolade for at få stillet sukkertrangen.

Jeg har derfor denne opskrift som er en god måde at få stillet sin sukkertrang på, men uden at skulle tænke på at kalorierne ruller ind. Alt i denne opskrift er "sundt", så spis så mange du vil, uden at få dårlig samvittighed :)

Sunde Romkugler..
En pose/pakke dadler. (ca 2-2,5 håndfuld)
2 store håndfulde mandler
1 stor håndfuld hasselnødder
1 tsk rent kakaopulver
2 tsk kokosmel
2 tsk kokosfedt (palmin) kan fås i Føtex
1 tsk kanel
-Mørk chokolade 70% til dyppelse
-kokosmel til at rulle i til sidst

Put alle ingredienserne i en foodprocessor, og kør det sammen til en fast masse.
Herefter skal chokoladen i et vandbad og blive flydende.
Til dem som ikke ved hvad et vandbad er: Kom vand i en gryde og lad vandet koge ved svag varme. Herefter skal du tage din chokolade og putte op i en skål. Så sætter du skålen oven i gryden så chokoladen smelter ved hjælp af dampen fra vandet nedenunder.
Herefter skal du rulle den faste masse til kugler, og derefter dyppe dem i den mørke chokolade som du har smeltet. Når du har rullet dem i chokoladen putter du dem ned i et fad fyldt med kokosmel, som derefter vil sætte sig fast i chokoladen.