Lagkagebunde (chokolade) 3 stk
150 gram blødt smør
150 gram sukker
3 æg
130 gram hvedemel
30 gram kakaopulver
1 tsk bagepulver
Rør smør og sukker let og luftigt. Rør
æggene i ét ad gangen. land mel, kakaopulver og bagepulver sammen i en skål,
sigt det ned i æggemassen og vend det rundt. Kom dejen i en smurt springform -
kom enten al dejen i formen og del den i tre bunde efter bagning, eller del
dejen i tre og bag bundene én ad gangen (jeg synes, det sidste er nemmest). Bag
bunden(e) ved 220 grader - de tynde bunde skal bages i 7-10 minutter og de
tykke bunde i 15-25 minutter.
Rutebilsskum
½ liter piskefløde
Rutebiler efter smag
Pisk piskefløden til blødt flødeskum.
Kom rutebilerne i en frysepose og giv dem en omgang med kagerullen eller
lignende. Knus dem til den størrelse, du kan lide. Bland rutebilerne i
flødeskummen.
Hindbærskum
1/4 liter piskefløde
150 gram hindbær
1 blad husblas
Læg husblassen i blød. Få hindbærrerne
op at koge, gerne til en ensartet masse. Rør husblassen ud i hindbærrerne, mens
de stadig er varme. Passér massen gennem en sigte, så kernerne sigtes fra. Lad
massen afkøle.
Pisk piskefløden til blødt flødeskum og
vend den kolde hindbærmasse i - smag eventuelt lidt til med flormelis.
Saml lagkagen, gerne i en rengjort
springform så kagen holder formen, mens den sætter sig. Start med en
lagkagebund, så et lag rutebilsskum, lagkagebund, hindbærskum, lagkagebund og
afslut med rutebilsskum på toppen. Sæt kagen i køleskabet, indtil den skal spises
(gerne natten over, så den kan nå at sætte sig, så smager den trods alt bedst).