Mig

lørdag den 26. maj 2018

Snickers kage

Snickerkage (Til mange)
Bund:
200 g blødt smør
4 dl sukker
3 æg
4 dl mel
1½ tsk bagepulver
3 spsk peanutbutter
250 g peanuts (saltede)
Karamel:
1½ dl piskefløde
1½ dl sirup
3 spsk kakao
3 dl sukker
marven af 1 stang vanilje
75 g smør
Chokoladeganache:
250 g mørk chokolade
½ dl piskefløde
25 g smør
Pisk det bløde smør med sukkeret til det er luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt imellem hver. Pisk peanutbutteret i. Bland mel og bagepulver og kom det i smørblandingen. Fordel dejen i en mellemstor bradepande (25×35 cm) beklædt med bagepapir og hæld peanuts over. Tryk dem lidt ned i dejen. Bag kagen ved 200 grader i 20-25 minutter. den skal være præcis gennembagt.
Mens kagen bager, laves karamellen: Bland ingredienserne sammen i en gryde og lad det småkoge i 8-10 minutter. Prik bunden med en stegegaffel, så der laves huller hvor karamellen kan løbe ned. Hæld karamellen over den varme bund, og lad kagen køle helt af inden chokoladen hældes over.
Til ganachen kommes smør, fløde og hakket chokolade i en skål, der sættes i microovnen i 1 minut. Derefter røres grundigt til al chokoladen er smeltet. Du kan selvfølgelig også smelte det over vandbad. Hæld ganachen over den kolde kage, og lad den stivne en times tid. Skær kagen i små firkanter (a la brownies) og server.

fredag den 1. august 2014

Double Crust apple pie

Ingredienser

Æblefyld:
1½ kg æbler
100 gram smør (50+50)
1½ dl sukker
1 tsk kanel
2 spsk citronsaft
2 spsk Maizena majs stivelse

Crust:
6 dl hvedemel
¼ tsk bagepulver
250 gram smør
½ dl koldt vand
1 æg og 2 spsk vand til pensling

Tilberedning:

Vi starter med at lave vores æblefyld:

1) skræl æblerne og fjern kernehuset. Herefter skærer du æblerne ud i ca 12 både


2) smelt nu 50 gram smør i en gryde. Når smørret simre putter du æblestykkerne op i og lader det simre i 6-8 minutter. Husk at røre rundt engang imellem.

3) Tilsæt nu sukker og kanel og lad det simre yderligere et par minutter, til sukkeret har dannet en form for tynd karamel.



4) Bland nu dit citronsaft og Maizena sammen. Herefter tager du æblerne af blusset og tilsætter din blanding af citronsaft og maizena op i. Husk at få rørt det godt rundt.


Nu er du færdig med din æblefyld

Nu skal vi til at lave vores crust:

1) bland mel og bagepulver sammen

2) Smuldre den kolde smør i melet

3) Når blandingen er fint smuldret så tilsæt en smule vand ad gangen, så dejen lige akkurat bliver lind og kan samles til en masse.



4) Del nu dejen i 2 stykker og pak dem ind i hver sin pose og læg dem på køl.



5) smør et tærtefad med smør/margarine og drys herefter mel ud over

6) Rul den ene del af mørdejen ud og put den ned i tærtefadet



7) Hæld æblefyldet på i en si så det meste af sukkerlagen løber fra



8) Put nu æblefyldet over i tærtefadet

9) Tag de sidste 50 gram smør og fordel i små klumper hist og her oven på kagen





10) Rul nu den anden del af mørdejen ud, og put det som låg oven på den fyldte tærte



11) Prik små huller i "låget"



12) Pisk ægget og vandet let, og pensel herefter låget

13) Drys med lidt sukker og kanel



14) Bag tærten 40-45 min ved 180 grader. Tærten er færdig når låget er gyldent og sprødt

Velbekomme :)

fredag den 25. juli 2014

Fødselsdags boller 32 stk (bløde og luftige)

Her er en opskrift på de blødeste og lækreste boller. Herhjemme hos mig bliver de kaldt fødselsdags boller, da de altid bliver bagt til fødselsdage.

ingredienser 

200 gram smør eller margarine 
½ liter mælk
100 g gær 
100 g sukker 
2 æg
75 gram rosiner (kan undværes)
800-900 gram mel
æg til pensling

1) Til at starte med tager du gæren og smuldre den op i en stor skål. Herefter tilsætter du sukker og begynder at røre rundt indtil det bliver flydende



2) Smelt nu dit smør/margarine i en gryde eller i en mikroovn. Herefter tilsætter du mælken i fedtstoffet.
Det er vigtigt at blandingen af mælk og fedtstof er fingervarmt, da du ellers vil dræbe gærcellerne.


3) Nu skal din blanding af mælk og fedtstof blandes sammen med gæren. Når det er gjort tager du 2 æg og blander sammen med.

4) Tilsæt nu melet lidt af gangen indtil dejen er blød og lind. Hvis der behøves mere mel end de 900 gram tilføjer du blot lidt. Husk at ælt dejen godt.



Nu skal dejen blot hæve i en time med et viskestykke over sig ved stuetemperatur.




Herefter vil dejen være vokset til det dobbelte og skal nu formes til boller. Husk igen at ælt dejen godt inden du former den til boller. Hvis der ønskes rosiner i, kan du ælte dem ind i dejen nu.



Form bollerne og smid dem op på en bageplade eller bagerist. 



Herefter tager du igen dit viskestykke over, og lader dem hæve efterfølgende i 30 min.



Nu skal de blot pensles med æg eller mælk, og i ovnen i 12 min ved 200-225 grader. Herefter vil du have de blødeste og luftige fødselsdags boller :) 



mandag den 7. juli 2014

Hjemmelavet agurksalat

Ingredienser:
1 Agurk
Groft salt (en lille håndfuld)
2 dl eddike

1 dl sukker 
0,5 dl kogende vand
5-10 peberkorn

1) Til at starte med tager du det kogende vand og opløser dit sukker i det

2) Herefter tilsætter du eddiken og peberkorne i din sukkerlage, og rører rundt indtil sukkeret er opløst




3) Snit agurken i tynde skiver, jeg bruger et mandolinjern da jeg synes det går hurtigere

4) Drys nu godt med salt hen over din tyndt skåret agurker, og lad det trække i 10-15 min




5) pres saften ud af de saltede agurker, og smid dem herefter op i et glas/bøtte

6) nu skal du bare tilføje din eddikelage og lade den stå på køl i minimum 30 min




lørdag den 5. juli 2014

Flæskesteg med Sprød svær

Har altid godt kunne lide en flæskesteg med en god sprød svær.. Men ikke bare sprød, den skal simpelthen boble op! Her har jeg et par tips og tricks til en metode som 100% virker til at få de mest sprøde svær..!

Ingredienser:
Flæskesteg 1½ - 2 kg
2 små løg eller 1 stort løg
2 svinebouillonterninger
Laurebærblade
nelliker

1) Stegen lægges i en lille bradepande med sværen nedad. Der skal nu tilsættes vand indtil sværen er dækket. Stegen sættes i ovnen (forkoges) i 20 min ved 160 grader.






2) Herefter vendes stegen og ligges på en rist over bradepanden. Der bliver nu lagt et stort løg/2 små løg ned i vandet, og 2 bouillonterninger (dette skal senere blive til sovs).





3) Nu når stegen ligger på risten oven på bradepanden, gnider du citron ud over sværene med hånden (det kan sagtens være det citron i de gule plastik beholdere). Herefter drysser du den godt med salt (få det godt ned mellem hver enkelt svær) og til sidst smider du laurbærblade og nelliker i mellem sværene. Nu skal stegen vidresteges i 1 time og et kvarter ved 160 grader.




4) Når stegen nu har være i ovnen i en time og et kvarter skal skyen hældes fra (det vand som ligger under stegen, og skal blive til sovs). Herefter tages laurbærblade og nelliker ud af stegen. 


Stegen sættes nu i ovnen igen ved 225 grader i 15-20 min. Jeg giver normalt min steg de sidste 5 min af tiden på grill.. Men husk at holde godt øje, da den hurtigt kan blive sort i toppen. Grillen har dog den effekt at den får en rigtig sprød svær frem på flæskestegen...

Jeg havde desværre gang i lidt for meget på en gang (brune kartofler, agurksalat sovs og flæskesteg), så min blev en smule sort, dette kan dog lige skrabes af.. :) Sprød blev den da!



mandag den 12. maj 2014

Tosca Kage

Da jeg i dag havde lidt tid, besluttede jeg mig for at prøve og bage en Tosca kage... Og det er bestemt ikke sidste gang jeg bager denne kage!

Ingridigenser: 

Kagedej
2 æg
120 gr rørsukker
120 gr smør, smeltet
80 gr hvedemel
1 tsk vanillepulver
1 vaniljestang
1 tsk frisk citronskræl
2 spsk citron saft

Mandelmasse130 gr mandler, smuttede og grofthakkede
5 spsk sukker
75 gr smør
1 spsk mel
1 spsk fløde

Smør til pensling af formen.

Fremgangsmåde

Æg, sukker, smør vaniljesukker, vaniljestang, citron, citronskræl  og mel piskes til en luftig masse, og fordeles i en smurt tærteform/springform (Diameter ca 20-24 cm) Kagen skal bage i ca 25 ved 175 grader til den næsten er gennembagt.






Smør, grofthakkede mandler, sukker, fløde og mel  kommes i en gryde og smeltes sammen. Selve massen skal lige have et lille opkog på til den bliver til gylden karamel, og derefter tages gryden af komfuret.

Den forbagte kagebund tages ud af ovnen og den gyldne karamelmasse fordeles ud over kagen. Hvis man ikke kan få fordelt karamelmassen jævnt gør det ikke så meget. Selve massen skal nok ligge sig pænt på kagen når den kommer ind i ovnen igen.








nu bager du kagen de sidste 15 min, til karamelmassen er blevet gyldenbrun. Når du tager kagen ud af ovnen vil karamelmassen være blød... Lad den blot stå og køle af, og du vil have en super sprød og lækker karamelmasse på toppen!



Virkelig en super og lækker kage! Skal absolutte prøves!



tirsdag den 29. april 2014

Kiksekage uden palmin

Har længe godt kunne tænke mig at lave kiksekagen, men har altid synes den med palmin virkede meget "fed". Men en dag faldt jeg over en opskrift på kiksekagen uden palmin. Jeg har dog med tidens løb fået justeret opskriften en smule, siden første gang jeg lavede den.

Ingredienser

300 gram mørk chokolade (mellem 50-70% kakao)
1 dåse kondenseret/sødet mælk
35 gram smør/margarine
16-20 vaniljekiks (evt fra Bisca)

Hvis man lyster kan man evt pynte med hakkede mandler, hasselnødder eller lagkagekrymmel

Fremgangsmåde


1. Beklæd en aflang rugbrøds form med husholdnings film eller bagepapir.




2. Hak herefter chokoladen groft, og læg den i en lille gryde sammen med den kondenseret mælk og smørret. Lad blandingen smelte ved svag varme på komfuret. Rør, til chokolademassen er ensartet, og tag gryden af komfuret.




3.. Læg et tyndt lag af chokoladeblandingen i bunden af formen og læg herefter et lag kiks, og fortsæt, til der er 4 lag i alt. Slut af med et lag chokolade.


4. Stil kiksekagen tildækket i køleskabet i minimum 4 timer. Tag kiksekagen ud af køleskabet 10-15 minutter før servering. Hvis du vil have pynt på, kan du drysse det hen over kagen inden du skær kagen i skiver.


Enjoy! :)